Lagkagebunde
Jeg har en tendens til at lave nogle lidt tunge cremer, og
derfor er det rigtig godt med nogle meget luftige lagkagebunde til at skabe
noget balance, når jeg sammensætter kager. Lagkagebundene er også med til at
give lidt ”struktur” til kagen samt stabilisere kagen, hvilket er praktisk,
hvis kagen skal transporteres.
Det er nemt selv at lave lagkagebunde. Det mest krævende ved
selv at bage lagkagebunde er, at æggene skal piskes meget og rigtig længe, men
hvis man har en røremaskine, så gør den arbejdet for dig. For mig er den
største udfordring, at jeg nogle gange skal bruge 3 bunde af gangen, og det kan
jeg ikke bage ad gangen, hvorfor jeg ofte er nødt til at dele dejen op i 2
bunde + 1 bund. Jeg har ofte heller ikke 3 ens kageforme i den ønskede
størrelse, så jeg er alligevel nødt til at bage dem af flere omgange. Jeg
ganger derfor ofte grundopskriften, for at få den mængde jeg skal bruge.
Jeg har selvfølgelig tiltro til, at æggene nok skal sørge
for at dejen hæver, men jeg føler mig bare mere sikker med en ½ tsk. bagepulver
i dejen, så derfor er der bagepulver i opskriften.
Grundopskrift beregnet pr. 50 g
æg (1 normal æg)
50 g æg
30 g sukker
15 g hvedemel
15 g kartoffelmel
1/6 tsk. bagepulver (hvis det
skal passe med opskrift nedenfor)
Denne opskrift er nem at gange
op.
Til 2 bund 24 cm diameter
150 g æg (3 æg)
90 g sukker
45 g hvedemel
45 g kartoffelmel
½ tsk. bagepulver
Æggene skal have stuetemperatur.
Pisk æg og sukker meget grundigt i lang tid (5 min?). Æggene skal piskes så
længe, at de næsten er pisket stive. Kartoffelmel, hvedemel og bagepulver sigtes
grundigt sammen. Da dejen skal røres mindst muligt, når melet tilsættes æggene,
er det vigtigt, at der ikke er melklumper, og sigtningen give mere luft til dejen.
Tilsæt halvdelen af
melblandingen og brug en dejskraber til at folde melet ind i æggene. Tilsæt den
anden halvdel af melblandingen og gentag folde-processen. Kom bagepapir i bunden af to forme og fordel
dejen i formene. Bag ved 180 grader i 15 min.
Denne kage startede også med lagkagebunde :-) |
Den er sindssyg smuk Susanne!
SvarSlet