Hjemmelavet
vaniljesukker
sukker + vaniljestænger = vaniljesukker |
1 stort syltetøjsglas
250 g sukker
5 ”tømte” vaniljestænger
Vaniljestænger er dyre, så der er god fornuft i at få dem
til at strække så langt som muligt.
Det er meget simpelt. Man tager et stort glas. Næste gang du
tømmer en vaniljestang, tager du den tomme vaniljestang, og kommer den ned i
glasset sammen med sukkeret.
Stil
glasset i et skab.
De næste 4 vaniljestænger kommer den samme vej. Når den 5.
stang er i glasset, skal der gå en uge, så sukkeret får mulighed for at tørre
den sidste vaniljestang ud. Ellers er det svært at få den pulveriseret. Så
tager du hele indholdet af glasset og hælder det i en foodprocessor, og kør,
til det hele er blevet til lysegråt pulver. Sigt pulveret tilbage i glasset, og
det er klar til brug. Så tager du et nyt glas og begynder forfra, så du hele
tiden har et glas du lægge vaniljestænger i og et du bruger fra.
Jeg kan ikke få mit hjemmelavede vaniljepulver fint nok i
foodprocessoren til fuldstændig at substituere det med vaniljekorn, så jeg har
følgende opdeling i brugen af vanilje. Til cremer, buddinger, koldskål og lignede,
hvor vaniljekornene er synlige, bruger jeg vaniljekorn. Til bagte kager,
kagebunde og alt hvor vaniljen ikke er ”synlig” bruger jeg mit hjemmelavede
vaniljesukker.
Vaniljestænger |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar