Scones
Til min fødselsdag har jeg tænkt mig at invitere min familie
til High Tea. Jeg er derfor gået i gang med at afprøve opskrifter på alle de
lækre små godbidder, der plejer at være på bordet ved High Tea. Det er bare
sådan en elegant måde, at gafle rigtig mange kalorier ned på en gang.
Til min High Tea hører naturligvis scones. Jeg syntes at
kærnemælk gør rigtig meget godt for dej med bagepulver, og dette her er derfor
en opskrift på scones med kærnemælk. Scones er ikke en gærdej, og bør derfor
røres så lidt som muligt.
Scones (med
kærnemælk)
12 stk.
350 g hvedemel
1 tsk. Natron
1 tsk. Bagepulver
100 g florsukker
85 g smør skåret i små terninger -de må også godt være andre formerJ
175 g kærnemælk
(hvis det skal være scones med chokoladeknapper, tilsættes
100 g chokoladeknapper sammen med kærnemælken)
Forvarm ovnen til 180 grader (varmeluft) 200 almindelig ovn
Bland mel, natron, bagepulver og florsukker i en skål. Kom
melblandingen og smørret i en røremaskine med en dejkrog, og rør til melet og
smørret er smuldret sammen. Tilsæt kærnemælken lidt efter lidt, og indtil dejen
er ensartet. Rul dejen ud på et bord
drysset let med mel. Dejen skal rulle ud til den er ca. 3 cm. Stik sconesene ud med en rund udstikker(ca.
5-7 cm i diameter) med bølger (hvis du vil have bølger). Rul den resterende dej
ud igen, og udstik de sidste scones.
Kom sconesene over på en bageplade med bagepapir, og kom dem
i ovnen i 12-15 min, til de er gyldne.
Lad dem køle af, og server dem med den clottet cream og
jordbærsyltetøj.